Lift fra Slagelse i international satsning

Verdensmarkedet ligger åbent for Slagelsefirmaet HH-Intellitech, der udvikler og producerer intelligente multilifte. Virksomheden har netop fået en kapitalindsprøjtning på 4,5 mio. kr. fra CAT Invest Zealand.

Tilførslen af kapital betyder, at HH-Intellitech kan intensivere indsatsen på de mange markeder verden over, hvor der er indgået aftale med forhandlere.

Investment manager Tom Weidner, CAT Invest Zealand, betegner liftene fra HH-Intellitech som helt unikke:

- Patenterne bag liftene er stærke, og liftene er det klart bedste produkt på markedet i dag. Det gælder både i forhold til, hvor de kan arbejde, og hvordan de håndterer de materialer, de skal løfte. Vores vurdering er, at HH-Intellitech står i en meget gunstig position på det internationale marked. Det er baggrunden for vores investering.

Fleksible lifte
Liftene fra Slagelsefirmaet anvendes især inden for byggesektoren til løft af vinduesglas og andre byggeelementer. Et af deres særkender er fleksibiliteten, siger administrerende direktør Niels Bagge:

- Normalt skal en lift bruge støtteben, men vores er udstyret med hjul, der kan skydes ud til siden og fungere som støtteben. Det sparer meget tid. Samtidig er liften konstrueret sådan, at den kan køre gennem en almindelig dør, mens den bærer op til 500 kg i liftarmen. Det gør den yderst anvendelig til indendørs opgaver.

Niels Bagge har været med til at udvikle og tage patent på teknologien bag liftene, og han opregner de tre primære fordele, som byggebranchen og andre brancher kan opnå med en HH-Intellitech lift, således:

- For det første sparer de arbejdskraft og optimerer således ca. 50 procent af tidsforbruget. For det andet slipper mandskabet for tunge løft, og for det tredje er det muligt at placere byggematerialerne på områder, hvor det tidligere har været umuligt eller meget besværligt at komme til.

HH-Intellitech har over de seneste år vundet anerkendelse ved flere lejligheder. Det gælder blandt andet en nordisk pris for arbejdsmiljø samt nominering i både 2010 og 2011 for det bedste udlejningsprodukt i Europa. Blandt resultaterne af det løbende udviklingsarbejde er også et avanceret kontroludstyr, som gør det muligt for HH-Intellitechs tekniker at sidde i Danmark og diagnosticere og udbedre eventuelle fejl på en lift, der står på den anden side af jordkloden.

Investering kom perfekt
- Vi har vundet stor anerkendelse blandt udlejningsfirmaer og entreprenører verden over, og med investeringen fra CAT Invest Zealand har vi fået det nødvendige rygstød til at speede det internationale salg op, siger Niels Bagge.

HH-Intellitech har i øjeblikket en lovende ordrebeholdning på et tocifret millionbeløb. Dertil kommer mange henvendelser fra nye markeder.

:


Investment manager Tom Weidner, CAT Invest Zealand (t.v.) og administrerende
direktør Niels Bagge, HH-Intellitech. Foto: Peter Jarvad



Liftene kan fjernstyres og kan meget præcist montere selv meget store emner.

 


AddiFab får 50.000 EUR til 3D-printtekonologi

Environment Solutions bekæmper vand med vand

Bladena gør vindmøller mere robuste

Infuser indstillet til nordisk pris

AddiFab får 13 millioner til selvtænkende 3D-printere

Environment Solutions stod igen klar til at bekæmpe vandmasserne

Fokus på
   Site Map | RSS Feed
 

CAPNOVA A/S l  Universitetsparken 7  l  4000 Roskilde  l  tlf. 4676 0850

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.