Ucomposites gør bilerne lette


Automobilindustriens stigende behov for at gøre bilerne lettere og dermed reducere forbruget af brændstof har åbnet en interessant niche for den danske virksomhed Ucomposites på Bogø.

Virksomheden arbejder med glasfiber til avancerede og termiske isoleringsløsninger bl.a. til lyddæmpning i lydpotter. Fordelen ved Ucomposites produkt er, at densiteten er så lav, at den ønskede lyddæmpning kan nås med et materialeforbrug, der kun vejer halvdelen af det, der ellers er blevet anvendt i lydpotterne.

Med sit fokus på bæredygtighed og miljø har Ucomposites tiltrukket støtte fra EU’s miljøprogram LIFE+, og i Danmark er CAT Invest Zealand blandt investorerne.

VW og General Motors
Ucomposites sælger glasfiberprodukterne til de største leverandører af lydpotter  i automobilindustrien, og dermed vil det danske produkt i fremtiden muligvis være at finde i lydpotterne på biler fra bl.a. VW og General Motors.

Jakob Tholstrup, der er administrerende direktør, har stiftet virksomheden sammen med Anders Linnet. Jakob Tholstrup betegner muligheden for at levere lettere lydpotter som ekstremt vigtig:

- Hvis du kan spare et halvt kilo på en bils vægt, vil det i bilens levetid medføre en enorm reduktion i den belastning, som bilen påfører miljøet, fordi der skal bruges mindre brændstof.

Central beliggenhed
Ucomposites ekspertise inden for glasfiber har også vundet indpas i andre produkter til automobilsektoren. Det gælder fx skærme og måtter, der udover at reducere støj også gør bilen lettere. Virksomheden har placeret sine produktionsfaciliteter på Bogø og ligger dermed klos op ad Farøbroen og motorvejen, der forbinder København og – om nogle år – Tyskland:

- Fordelen er også, at der på Bogø er arbejdskraft med erfaring i at arbejde med glasfiber, fordi der i forvejen ligger et værft på øen, siger Jakob Tholstrup.

Lige nu er der tre beskæftiget i produktionen på Bogø. Dertil kommer tre medarbejdere i administrationen. Jakob Tholstrup forventer, at Ucomposites inden for den nærmeste tid skal bruge yderligere 10 medarbejdere.

Henvendelse: Investment manager Tom Weidner, 2916 6797,


AddiFab får 50.000 EUR til 3D-printtekonologi

Environment Solutions bekæmper vand med vand

Bladena gør vindmøller mere robuste

Infuser indstillet til nordisk pris

AddiFab får 13 millioner til selvtænkende 3D-printere

Environment Solutions stod igen klar til at bekæmpe vandmasserne

Fokus på
   Site Map | RSS Feed
 

CAPNOVA A/S l  Universitetsparken 7  l  4000 Roskilde  l  tlf. 4676 0850

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.