Det er nu fødevaresektoren skal på banen

Af Kim Ove Olsen, administrerende direktør, CAPNOVA

Fødevaresektoren i Region Sjælland har unikke muligheder for at geare væksten i de kommende år. Om det bliver en succes, afhænger naturligvis primært af sektoren selv, men nogle ydre omstændigheder gør i hvert fald, at betingelserne næppe nogensinde har været mere gunstige.

Region Sjælland har netop udpeget sektoren som et af fire erhvervsområder med et særligt vækstpotentiale i regionen, og her hos CAPNOVA har fødevareteknologi siden sidste år været et af to fokusområder. CAPNOVA og Region Sjælland var i sidste uge af april sammen om at invitere ledere fra fødevareerhvervet til en drøftelser af behov og muligheder.

Allerede en sværvægter

Region Sjælland har betydelige kompetencer inden for fødevarer og den teknologi, der relaterer sig til fødevarer. Fødevareerhvervet i regionen tæller mere end 400 virksomheder, 20.000 ansatte og en årlig omsætning på ca. 45 mia. kroner, hvoraf ca. 10 procent bliver eksporteret.

Det er i sig selv væsentlige størrelser, men vi og Region Sjælland tror, at potentialet er langt større. Som investerings- og udviklingsselskab arbejder CAPNOVA med tre centrale værktøjer. Vi kan stille risikovillig kapital til rådighed. Vi har unik viden om de statslige og europæiske fonde, som regionale virksomheder kan hente støtte hos, og så arbejder vi konstant på at skabe netværk og alliancer.

Kontakt CAPNOVA

For en lille, regional virksomhed inden for fødevaresektoren kan alle tre værktøjer være nøglen til succes. Men det første skridt skal virksomhederne selv tage. Selv om vi har vores stærke netværk, så vil jeg her gerne opfordre små og mindre regionale virksomheder i sektoren til at kontakte os eller Region Sjælland, hvis de arbejder med innovative projekter inden for fødevarer eller fødevareteknologi.

Det kan for eksempel handle om en energi- og miljøvenlig effektivisering af produktionen, en udvikling af ny procesteknologi , logistiksystemer eller helt nye produkter.

Vi har allerede gjort det

På det bioteknologiske felt, der jo delvist overlapper det fødevareteknologiske område, har vi gennem skabelsen af det sjællandske BIOPRO-projekt koblet små iværksættervirksomheder sammen med store spillere som Novo Nordisk og CP Kelco, og vi har – lige så interessant – bragt de små virksomheder ind i de netværk, hvor kompetente forskere fra Københavns Universitet og DTU også bevæger sig.

Det er en alliancemodel, som også inden for fødevarer og fødevareteknologi kan udløse ellers uforløste potentialer.

Det smukke i eksemplet med BIOPRO er dermed også, at vi udnytter den geografiske nærhed mellem virksomheder og universiteter fuldt ud. I andre sammenhænge er begrebet Greater Copenhagen ved at få liv, og netop samspillet på kryds og tværs af Sjælland kan også inden for fødevaresektoren kan være med til at give Greater Copenhagen et reelt indhold.

Dygtige medarbejdere

Som en sideeffekt af det tættere samarbejde bliver der også skabt større mulighed for, at de dygtige medarbejdere, der er så afgørende for innovation, kan se karrieremuligheder i Region Sjælland.

Arbejdet er som nævnt i gang. Regionen er klar. CAPNOVA er klar.

Invitationen er hermed givet til at kontakte os eller Region Sjælland med de projekter eller ideer, der på sigt kan bidrage til at gøre sektoren endnu stærkere i vores region.

Henvendelse til: Administrerende direktør i CAPNOVA Kim Ove Olsen, - 4040 3838


   Site Map | RSS Feed
 

CAPNOVA A/S l  Universitetsparken 7  l  4000 Roskilde  l  tlf. 4676 0850

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.