Infuser introducerer banebrydende luftrenser

Infuser har i samarbejde med Københavns Universitet udviklet en luftrenser, der efterligner rensningsprincipperne i jordens atmosfære.

Infuser Hvac Climatic

Infusers luftrenser viser lovende testresultater på den danske ambassade i Beijing (Foto: ALEXCHEOUS CHENG © Infuser)

Infuser har udviklet en unik teknologi til at rense forurenet indendørs luft for skadelige partikler og gasser, som er mere effektiv end traditionelle luftrensere: 

"De fleste systemer benytter sig af filtre og ventilatorer, der blæser luften henover et fysisk medie. Det giver et stort trykfald og medfører et højt energiforbrug. Den del har vi fjernet," siger lektor i kemi fra Københavns Universitet og videnskabelig chef hos virksomheden Thomas Rosenørn i et interview til P1 Morgen.

Luftrenseren Gas Phase Advanced Oxidation (GPAO) har været installeret på den danske ambassade i Beijing, og selskabet har netop modtaget de første testresultater. De viser blandt andet, at systemet fjerner alle NOx, PM og VOCs partikler efter blot én rensningscyklus, er energibesparende ved at øge luftcirkulationen i bygninger og ingen spild eller sundhedsskadelige biprodukter har. 

Samtidig arbejder Infuser på en såkaldt "Smart-Air application" som en del af luftrensningssystemet. Niveauet af luftforureningen i storbyer svinger meget i løbet af dagen, og ved hjælp af sensorer kan Infusers "Smart-Air application" blandt andet måle forureningsniveauet og lukke systemet ned ved lave niveauer og dermed nedsætte energiforbruget markant.


   Site Map | RSS Feed
 

CAPNOVA A/S l  Universitetsparken 7  l  4000 Roskilde  l  tlf. 4676 0850

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.