Exilator får prestigefyldt pris

Exilator’s unikke 3 i 1 miljøfilter til skibsmotorer blev årets vinder af den prestigefyldte “Green Ship Technology Award 2016”.

På den internationale Green Ship Technology Conference, som fandt sted i København den 15-17. marts 2016, blev Exilator’s unikke filter løsning udvalgt blandt et utal af ansøgninger som den bedste nyhed inden for ”Miljøteknologi” til den maritime industri.   

Juryen lagde bl.a. vægt på, at Exilator som en af de få havde lagt vægt på nærmiljøet, at løsningen er forholdsvis simpel at installere, men samtidig utrolig effektiv over for sodpartikler, kultilte, NOx og støj.

”Vi er utrolig glade for denne anerkendelse. Vi har hele tiden vidst, at vores produkt var unikt, men at vinde den prestigefyldte pris, betyder at eksperter inden for miljø og den maritime industri er enige med os. Vi er allerede blevet kontaktet af flere mulige globale kunder og partnere, så det har stor betydning for os, både på den korte og lange bane. Vi vil samtidig gerne takke miljøstyrelsen, for at de har stillet et skib til rådighed, som har muliggjort at vi har kunne gennemteste vores system,” udtaler Exilators CEO & Partner Jesper Steenbuch.

Exilators partikelfilter er banebrydende, fordi det stort set fjerner den sundhedsskadelige partikelforurening fra større både og yachts. Herudover nedsætter det udledningen af nitrøse gaser, fjerner lugt og udstødningsrøg og reducerer støj med op til 35DB. Mens det er udbredt med partikelfiltre til biler og lastvogne, findes de i dag ikke til marinemotorer.


   Site Map | RSS Feed
 

CAPNOVA A/S l  Universitetsparken 7  l  4000 Roskilde  l  tlf. 4676 0850

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.