Infuser vinder Københavns Erhvervspris

Cleantech-virksomheden Infuser har netop vundet Københavns Erhvervspris i kategorien innovation. Infuser vandt, fordi virksomheden bidrager både til en attraktiv by, et bedre miljø og har ansat langtidsledige i løntilskud som har ledt til fastansættelse.
  Infuser

Københavns Kommune uddelte erhvervspriser i tre forskellige kategorier for at hylde de københavnske virksomheder, der skaber vækst, arbejdspladser og tager et samfundsmæssigt ansvar. 

Infuser er specialiseret i at rense luft og vand. Teknologien kan bl.a. anvendes til at rense gasser fra industrien. 

I indstillingen til prisen hedder det, at "Infuser er en vækst- iværksættervirksomhed, der har formået at tiltrække internationale investeringer (+71 mio.), arbejder med innovative produkter og har etableret samarbejde på tværs af fagfelter. Virksomheden har formået at omsætte grundforskning til arbejdspladser og skatteindtægter i København, hvilket beviser at grundforskning godt kan omsættes til en god forretning. Der forventes således en omsætning på 50 mio. kr. i 2016. Samlet omsætning 2014-2015 var på 15. mio. kr."

  Infuser Med Pris

Lars Nannerup, CEO hos Infuser, viser stolt erhvervsprisen og diplomet frem. 


   Site Map | RSS Feed
 

CAPNOVA A/S l  Universitetsparken 7  l  4000 Roskilde  l  tlf. 4676 0850

Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.